Arkiv | Events for studerende RSS feed for this section

Ordkraft i Nordkraft

18 apr

Med meget lidt aktivitet på bloggen i projektperioden, må jeg dog lige give et shout out til Ordkraft.
Jeg gik forbi en masse bøger på vej fra træning i DGI Huset Nordkraft og blev så optaget af de spændende titler, at jeg nær havde drejet nakken af led. Jeg fik en snak og en lille bog af en ældre herre og sagde at jeg ville kigge forbi i morgen fredag.

I Keddelhallen var der også masser at se til i eftermiddags. Der var stande med bøger og den røde løber var stadig rullet ud efter Prinsgemalen.

Til min store begejstring og desværre også skuffelse kommer Majse Njor forbi i morgen kl. 17.15 og signerer bøger! Jeg har desværre ikke mulighed for at være der, hvilket er super ærgerligt, da jeg har næsten hele samlingen derhjemme på hylden. Men mon ikke hun kigger forbi en anden gang. Hun er alt for sej og et af mine forbilleder!

Der sker desuden masser af spændende og lidt nørdede ting (på den gode måde) i Nordkraft til og med lørdag. Se mere her.

Jeg kigger i hvert fald derind igen i morgen når jeg går min daglige gang til 11 etage og mere projektarbejde. Suk. Men så vil jeg ind og lure på bøger. Jeg elsker bøger!

20130418-224459.jpg

20130418-224510.jpg

20130418-224519.jpg

Wofie på AAU Matcher-bloggen

23 mar

Jeg har i denne uge deltaget i Wofie, som er en innovations og iværksætterworkshop for studerende ved AAU. Det var en rigtig god oplevelse og helt klart brugbart i forhold til mit studie.

Men det har jeg skrevet meget mere om i mit indlægAAU Matchers blog, hvor du også kan se billeder fra ugen på Wofie. AAU Matcher er nemlig en blog, hvor studerende ved AAU og erhvervslivet i Nordjylland kan holde sig opdateret om hvad der foregår i universitetsverdenen og i Matchmakingregi. Det er os Matchers der skriver indlæggene, så du får et indblik i hvad vi går og laver og hvad det giver os med i bagagen som studerende at deltage i arrangementer, frivilligt arbejde og andet studierelevant.

Tag et kig. Smil!

NEJ TIL KNIVE I NATTELIVET + Benediktes – Late Night Club

26 feb

Jeg er blevet frivillig i foreningen NEJ TIL KNIVE I NATTELIVET. Foreningen laver en masse forebyggende oplysningsarbejde og opfordrer kraftigt folk til at tage hensyn til hinanden og lade knivene blive hjemme – både i hverdagen og i nattelivet.

Det synes jeg er et fantastisk budskab – ingen skal være bange for at gå ud og have det sjovt. Og det er helt uhørt at man føler man har brug for at tage en kniv med for at feste. Det skal der sættes en stopper for, så jeg har valgt at bruge nogle kræfter på at hjælpe budskabet på vej.

Det samme har flere kendte danskere, ved at medvirke i små videoer, bære vores statement-shirts og være med i vores nye cool kampagne. For at hjælpe med at sprede budskabet, sætte fokus på problemet og vise sympati for pårørende og ofre, har Benediktes i Jomfru Ane Gade valgt at støtte op om foreningen og være værter for en fantastisk event på fredag d. 1. marts kl. 21. Alle er velkommen og fra kl. 21-22 er der gratis Absolut Vodka drinks.

Hans Henrik Spring Nielsen, som er foreningsansvarlig i NEJ TIL KNIVE I NATTELIVET, holder et indledende foredrag og han har mange interessante ting at fortælle. Han kommer også til KUL i Nordkraft d. 2. april og holder foredrag, så sæt allerede nu kryds i kalenderen (jeg skriver også om dette arrangement senere). Derefter lægges der op til et brag af en fest, hvor man kan møde de frivillige og i den gode ånd feste med en masse glade mennesker. UDEN KNIVE!

Jeg ser rigtig meget frem til at være en del at dette initiativ og synes det er rigtig flot af Benediktes at hjælpe med at sætte fokus på det arbejde NEJ TIL KNIVE I NATTELIVET udfører.

Læs mere her og join!

nej til knive

Det Gyldne Dådyr workshop på KUL

18 feb

Så er der gang i den på KUL igen, hvor programmet er spækket med spændende arrangementer. I den anledning vil jeg lige fremhæve en særlig workshop i samarbejde med pigerne fra Det Gyldne Dådyr.

Workshoppen er for piger mellem 15 og 25 år, og forløber d. 26. februar, d. 5. marts og d. 11. marts, fra kl. 19-22 på KUL i Nordkraft. Workshoppen koster 200 kr. til at dække materialer, og pengene skal gives til pigerne den første gang.

Der er stadig pladser, så snak gerne sammen med din veninde så I kan komme af sted sammen. Det er en super hyggelig workshop i kreativitetens tegn, hvor der skal spises kage og laves fine smykker i krympeplast, syes i fede armyjakker og males på porcelæn.

Tjek siden ud her, eller sms til mig på 40958539 – Det bliver super godt. Smil.

Det Gyldne Dådyr

Mother Lewinsky til Northern Winter Beat

16 jan

Om halvanden uge løber den nye musikfestival Northern Winter Beat af stablen i Aalborg. Koncerterne løber fra den 24 – 26 januar og afholdes på både Huset, Studenterhuset, Skråen og 1000 Fryd.

Der kommer mange forskellige bands og spiller, både fra Færøerne og USA. Men også bands fra rundt om i Danmark. Det københavnske indie-classical band Mother Lewinsky vakte især min interesse med deres blanding af klassiske og rytmiske toner – det havde jeg ikke forventet, men det var både fængende og spændende at lytte til, da jeg lige skulle tjekke navnene til festivallen ud.

Mother Lewinsky har ikke spillet mange koncerter, men har allerede udmærket sig med at have spillet i kulturministeriet i oktober 2012 og Roskilde Festivals kontor har i samarbejde med arrangørerne bag Northern Winter Beat inviteret de tre københavnske fyre til at komme til Aalborg og spille, da de mener bandet har et stort potentiale.

Mother Lewinsky

Bag bandet er Marc Facchini-Madsen, Søren Stensby og Michael Vitus. De har spillet i andre bands før, men Mother Lewinsky er deres nye projekt. Jeg tror virkelig det er et band man skal holde øje med, og så er det bare en anden lyd end så meget andet musik der spilles for tiden. Det er super fedt når nogen skiller sig ud og tænker ud af boksen. Så at samle et liveorkester på otte mand i en blanding af rytme og strygergrupper, synes jeg virker vildt spændende.

Mother Lewinsky på facebook.

Northern Winter Beat.

Mother Lewinsky spiller på 1000Fryd fredag d. 25. kl. 22.45.

Kulturworkshop på KUL – Cool City

16 jan

I går var der kulturworkshop på KUL i Nordkraft for unge mellem 13 og 19 år. 50 unge var udpeget fra MUST, MGK, BGK, Det Hem’lige Teater, Ung Aalborg og Aalborgs Ungebyråd. Desuden deltog en skoleklasse fra Nibe.

Min kæreste Malte og jeg skulle fungere som workshopledere gennem dagen, sammen med nogle andre universitetsstuderende. Vi fik hver vores workshop, hvor i alt fem grupper af unge var igennem. Min workshop handlede om Unge og “typer” i Aalborg. Det var super interessant og sjovt at høre på de unges mening om typerne i og omkring Aalborg. Snakken kørte hurtigt i andre retninger, og det var tydeligt at de unge var engagerede og havde noget på hjerte. Der var desuden en klar forskel på om man kom fra Nibe eller om man boede i Aalborg.

Kulturworkshoppen var et led i Aalborg Kommunes nye kulturpolitik, der forventes færdig til sommer 2013. Den nye kulturpolitik skal sætte rammerne for fremtidens kulturliv i Aalborg, men også i forhold til de omkringliggende byer. Derfor skal de forskellige grupper af borgere (her var det de unge folkeskoleelever og gymnasieelevers synspunkter) inddrages i kulturdebatten gennem diverse workshops. Aalborg Kommune ønsker at give borgerne en stemme over for de ændringer og de rammer som den nye kulturpolitik skal omhandle.

Det var super spændende at være en del af, og jeg ser frem til at få fremlagt den nye kulturpolitik senere på året.

Aalborg Kommunes har lavet en facebookside med masser af info og updates på den nye kulturpolitik.  Klik her for at læse mere.

 

Kultur i Nordjylland

10 jan

Der er fuld gang i kulturudviklingen i Nordjylland her efter nytår. Som jeg skrev i går, så var en masse ihærdige mennesker, med hver deres indgangsvinkel til kulturen i Aalborg og omegn, mødt op på KUL hvor også Kulturminister Marianne Jelved deltog.

Her skulle de hver især fremlægge deres baggrund og deres visioner og ideer for fremtidens udvikling inden for børn, unge, kultur, oplevelser, talentudvikling, skole og meget andet. Filmkraft, URT, Aalborg Karnevalsforening og Platform 4 var blandt de mange deltagere i brainstormingsmødet. Nordkraft var vært i KUL’s lokaler, og jeg var selv meget heldig at få lov at hjælpe til den dag. Som utrolig interesseret i kulturudviklingen i Aalborg og bruger af de mange tilbud, så jeg det som en fantastisk mulighed for at vise mig og mænge mig lidt med de der fungerer som drivkræfterne bag de mange initiativer, samt de mennesker med ressourcer til at få nye ting til at ske. Også selvom jeg bare skulle servere kaffe og kage. Smil.

Som medarbejder på KUL, som en del af Aalborg Ungdomsskole, har jeg mulighed for, sammen med mine kolleger, at skabe spændende og gratis kulturarrangementer for unge, og det er en opgave jeg synes er virkelig spændende og givende både personligt og professionelt. Jeg synes der skal være noget at komme efter, rent finkulturelt, for alle aldersgrupper i Aalborg. Steder som Huset, Platform 4, 1000 Fryd, Studenterhuset og Nordkraft er bare nogle af de steder som gør en god indsats for at der er tilbud til alle.  Jeg er også selv bruger af Nordkraft som kulturhus, hvor Biffen, KUL, Skråen og Universitetet er beliggende, og jeg synes det var ekstra spændende at inspirationsmødet blev afholdt lige der i hjertet af Aalborgs voksende kulturliv.

Jeg opfangede et par interessante synspunkter på mødet. En af dem handlede om, at de unge selv skulle mere på banen. Der blev talt meget om 70’ernes ungdomskultur, hvor de unge selv samledes i grupper og havde en god idé. Der blev ikke spurgt om lov, ideen blev bare ført ud i livet, og det var også således at Nibe Festival i sin tid startede. Derfor var der et ønske om at de unge ville afprøve deres ideer i højere grad.

Et andet synspunkt gik på at hver region i Danmark skulle have tilbud til de talenter der befinder sig i de områder. Det er ikke til gavn at de Nordjyske talenter fordufter til større byer fordi vi i Nordjylland ikke kan tilbyde dem de udfordringer og den sparring de har brug for. Her tales der om bl.a. unge kunstnere og musikere.

Et sidste synspunkt er at de forskellige regioner i Danmark skal være bedre til at arbejde sammen om kulturudviklingen. Det er dumt ikke at bruge hinanden og de ressourcer og styrker de enkelte områder har. På den måde kan man lære af hinanden og forbedre de enkelte områders indsats. Det vil også gøre kulturlivet i hele Danmark mere rigt og givende. Ikke kun i den enkelte landsdel.

På de nordjyske medier kunne man i går se og læse om den nye kulturaftale der blev indgået i går, samt se klip fra mødet på KUL.

http://www.tv2nord.dk/arkiv/2013/01/09?video_id=38787&autoplay=1

http://www.tv2nord.dk/arkiv/2013/01/09?video_id=38786&autoplay=1

Artikel i Nordjyske.

Skifergas nej tak!

8 nov

I aften på KUL er der Greenpeaceoplæg om de måske forestående prøveboringer i Dybvad og hvilke konsekvenser det vil have for grundvandet i Nordjylland. Har du ikke sat dig ind i sagen endnu eller har du lyst til at deltage i debatten?
Læs mere på facebook og join.

 

 

Kig ind i KUL til en kop kaffe og foredrag. Jeg er selv med på en lytter og har skrevet under på en indsamling, så jeg ser frem til at blive sat lidt mere ind i sagerne, nu jeg alligevel er på job.
Ha’ en dejlig aften.

Skab Dig messe på fredag

30 okt

Der sker så meget i denne uge i Aalborg hvis du er studerende. På fredag d. 2. november er der Skab Dig messe 2012 i Kedelhallen i Nordkraft hvor du kan besøge en masse spændende stande der alle sætter fokus på frivillighed og studiejobs i studietiden.

I februar 2012 var der Skab Dig messe sidst. Det bloggede jeg om her. Da kiggede jeg forbi til en chai latte og fastelavnsboller. Man kunne sagtens mærke at der var lagt mange kræfter fra engagerede frivillige planlæggere for at få messen op at stå. Torben Chris kiggede forbi og lavede stand up, hvilket var super sjovt.

Der var også mange spændende stande om studiejobs, projektsamarbejde og frivillighed. Jeg kom i kontakt med virksomheden Lumesse gennem AAU Matchmakings stand, der i dagens anledning havde lavet en “ønskebrønd” for at formidle kontakt mellem virksomheder og studerende. Det var med henblik på projektsamarbejde på bachelorprojektet.

Så nu er der Skab Dig igen!

Aalborg Universitet, UCN, Aalborg Kommune og frivillige gennem Profil Creation er arrangørerne af Skab Dig messen 2012. Denne gang er der stand up med Ruben Søltoft, kendt fra Live fra Bremen. Der er gratis kaffe og chokoladeboller, hvilket jeg ser meget frem til. Man kan også vinde et luksusophold fra Bellevue ved at klikke her.

Dem der plejer at læse med på bloggen har nok fundet ud af at jeg arbejder i KUL i Nordkraft, som er et ungdomskulturhus. KUL har også en stand til messen, så der skal jeg stå og tale om KUL, fritidsarbejde og frivillighed.
Og så spise nogle chokoladeboller. Der er desuden åbent i KUL caféen hele dagen, så folk kan kigge ind og hænge ud, drikke kaffe og ellers bare se hvad KUL er for noget. AAU Matchmaking har også en stand, hvor du kan møde de nye Matchers til en snak om frivillighed og matchmaking.
Læs om Skab Dig her.

Join Skab Dig på Facebook.

 

 

 

Det bliver godt. Smil!

Green Chill på KUL

30 okt

I aften skal jeg på job i Cafe KUL, hvor der afholdes Green Chill.

Green Chill er en hyggelig aften med økologiske snacks, chilled musik fra nice DJs, varme økodrikke og afslapning i de dejlige store puder og hyggehjørner i cafeen.

Ser frem til at lange økonødder, müslibarer og økokaffe over bardisken.

Så kig forbi – det bliver godt. Smil.

Læs mere her.

 

20121030-095225.jpg