Tag Archives: 1000Fryd

Mother Lewinsky til Northern Winter Beat

16 jan

Om halvanden uge løber den nye musikfestival Northern Winter Beat af stablen i Aalborg. Koncerterne løber fra den 24 – 26 januar og afholdes på både Huset, Studenterhuset, Skråen og 1000 Fryd.

Der kommer mange forskellige bands og spiller, både fra Færøerne og USA. Men også bands fra rundt om i Danmark. Det københavnske indie-classical band Mother Lewinsky vakte især min interesse med deres blanding af klassiske og rytmiske toner – det havde jeg ikke forventet, men det var både fængende og spændende at lytte til, da jeg lige skulle tjekke navnene til festivallen ud.

Mother Lewinsky har ikke spillet mange koncerter, men har allerede udmærket sig med at have spillet i kulturministeriet i oktober 2012 og Roskilde Festivals kontor har i samarbejde med arrangørerne bag Northern Winter Beat inviteret de tre københavnske fyre til at komme til Aalborg og spille, da de mener bandet har et stort potentiale.

Mother Lewinsky

Bag bandet er Marc Facchini-Madsen, Søren Stensby og Michael Vitus. De har spillet i andre bands før, men Mother Lewinsky er deres nye projekt. Jeg tror virkelig det er et band man skal holde øje med, og så er det bare en anden lyd end så meget andet musik der spilles for tiden. Det er super fedt når nogen skiller sig ud og tænker ud af boksen. Så at samle et liveorkester på otte mand i en blanding af rytme og strygergrupper, synes jeg virker vildt spændende.

Mother Lewinsky på facebook.

Northern Winter Beat.

Mother Lewinsky spiller på 1000Fryd fredag d. 25. kl. 22.45.