Tag Archives: Frivillig

NEJ TIL KNIVE I NATTELIVET + Benediktes – Late Night Club

26 feb

Jeg er blevet frivillig i foreningen NEJ TIL KNIVE I NATTELIVET. Foreningen laver en masse forebyggende oplysningsarbejde og opfordrer kraftigt folk til at tage hensyn til hinanden og lade knivene blive hjemme – både i hverdagen og i nattelivet.

Det synes jeg er et fantastisk budskab – ingen skal være bange for at gå ud og have det sjovt. Og det er helt uhørt at man føler man har brug for at tage en kniv med for at feste. Det skal der sættes en stopper for, så jeg har valgt at bruge nogle kræfter på at hjælpe budskabet på vej.

Det samme har flere kendte danskere, ved at medvirke i små videoer, bære vores statement-shirts og være med i vores nye cool kampagne. For at hjælpe med at sprede budskabet, sætte fokus på problemet og vise sympati for pårørende og ofre, har Benediktes i Jomfru Ane Gade valgt at støtte op om foreningen og være værter for en fantastisk event på fredag d. 1. marts kl. 21. Alle er velkommen og fra kl. 21-22 er der gratis Absolut Vodka drinks.

Hans Henrik Spring Nielsen, som er foreningsansvarlig i NEJ TIL KNIVE I NATTELIVET, holder et indledende foredrag og han har mange interessante ting at fortælle. Han kommer også til KUL i Nordkraft d. 2. april og holder foredrag, så sæt allerede nu kryds i kalenderen (jeg skriver også om dette arrangement senere). Derefter lægges der op til et brag af en fest, hvor man kan møde de frivillige og i den gode ånd feste med en masse glade mennesker. UDEN KNIVE!

Jeg ser rigtig meget frem til at være en del at dette initiativ og synes det er rigtig flot af Benediktes at hjælpe med at sætte fokus på det arbejde NEJ TIL KNIVE I NATTELIVET udfører.

Læs mere her og join!

nej til knive

Skab Dig i Nordkraft

1 feb

Brug for inspiration til at forny hverdagen? Mangler der lidt blikfang på cv’et? Bare en helt ustyrlig lyst til at lave friviligt arbejde?

Kom til Skab Dig messen på Nordkraft fredag d. 3. februar fra kl. 13 – 16.

Der vil være fastelavnsboller, underholdning med Torben Chris og mulighed for at vinde en iPad.

Jeg skal helt sikkert med. Helt ideelt for mig som studerer, men samtidig også en strålende mulighed for at netværke, og støtte op omkring de studerende der har været med til at skabe denne event. Bl.a. har mine søde veninder, Anja og Heidi, fra studiet været frivillige på eventen, så de ser gerne, at en masse interesserede møder op og spiser fastelavnsboller og mingler med organisationerne.

Kommer du?

Tjek eventen ud på facebook 

Eventen Skab Dig på Nordkraft

Skab Dig event på Nordkraft