Tag Archives: kulturworkshop

Læs om Aalborg som Cool City

1 feb

På facebook-siden “Ny kulturpolitik i Aalborg Kommune” kan du lige nu læse om de unges kulturworkshop, som et led i skabelsen af Aalborg Kommunes nye kulturpolitik. Jeg har skrevet artiklen, så det er super fedt at se den på et offentligt, socialt medie.

Som jeg tidligere skrev her, så var jeg workshopleder d. 15. januar på KUL i Nordkraft. Jeg havde en rigtig god oplevelse med de unge mennesker og deres holdning til kultur og typer. Hvad de unge fandt frem til og hvordan workshoppen og den nye kulturpolitik er med til at skabe fælles rammer for de unge og borgerne i Aalborg Kommune, er noget du kan mere om i artiklen. Desuden sættes der også fokus på hvordan kulturpolitikken gerne skulle komme til at gavne i fremtiden.

Tryk her for at komme direkte til artiklen.

 

Jeg håber artiklen kan inspirere og oplyse omkring den nye kulturpolitik. Smil.

Kulturworkshop på KUL – Cool City

16 jan

I går var der kulturworkshop på KUL i Nordkraft for unge mellem 13 og 19 år. 50 unge var udpeget fra MUST, MGK, BGK, Det Hem’lige Teater, Ung Aalborg og Aalborgs Ungebyråd. Desuden deltog en skoleklasse fra Nibe.

Min kæreste Malte og jeg skulle fungere som workshopledere gennem dagen, sammen med nogle andre universitetsstuderende. Vi fik hver vores workshop, hvor i alt fem grupper af unge var igennem. Min workshop handlede om Unge og “typer” i Aalborg. Det var super interessant og sjovt at høre på de unges mening om typerne i og omkring Aalborg. Snakken kørte hurtigt i andre retninger, og det var tydeligt at de unge var engagerede og havde noget på hjerte. Der var desuden en klar forskel på om man kom fra Nibe eller om man boede i Aalborg.

Kulturworkshoppen var et led i Aalborg Kommunes nye kulturpolitik, der forventes færdig til sommer 2013. Den nye kulturpolitik skal sætte rammerne for fremtidens kulturliv i Aalborg, men også i forhold til de omkringliggende byer. Derfor skal de forskellige grupper af borgere (her var det de unge folkeskoleelever og gymnasieelevers synspunkter) inddrages i kulturdebatten gennem diverse workshops. Aalborg Kommune ønsker at give borgerne en stemme over for de ændringer og de rammer som den nye kulturpolitik skal omhandle.

Det var super spændende at være en del af, og jeg ser frem til at få fremlagt den nye kulturpolitik senere på året.

Aalborg Kommunes har lavet en facebookside med masser af info og updates på den nye kulturpolitik.  Klik her for at læse mere.