Tag Archives: Blomster

Valentine’s Day

14 feb

Ja, vi holder altså Valentine’s Day herhjemme.

Hvorfor ikke? Det er jo en god anledning til at hygge sig lidt ekstra og vise at man elsker hinanden. Så i dag stod på praktikmøde på uni, møde om et fedt job, en tur til Mastermind i Salling (de var godt nok hurtige til at fikse hæle og lime sål fast), en tur i The Body Shop for at få fyldt lageret op, og så hjem. Hjem til en skøn overraskelse fra den dejligste kæreste.

Mine tre yndlingsblomster: solsikke, rose og lilje. Så smukt. Jeg elsker friske blomster – de stråler virkelig et vinterkedeligt hjem op.

Vi spiste hjemmebagt kage og drak te til “eftermiddagskaffe” og så lavede jeg Rib Eye Steak, stegte kartofler og kapers og broccolisalat med pinjekerner til aftensmad. Vi kunne jo lige så godt lave en lille date ud af det – med en flaske god rødvin.

Måske ikke så Aalborg-relevant, men er nu sikker på at der er mange andre, som også hygger på Valentine’s Day rundt om i lejlighederne i Aalborg.

Ha’ en hyggelig aften med dem I holder af ❤

20130214-215907.jpg

20130214-215924.jpg

20130214-215937.jpg

Forårstravlhed i Øgaden

12 mar

Så er foråret vist kommet til Aalborg, nærmere betegnet Øgaden og Vejgård.

Kan godt mærke det er blevet lysere og lunere, og det er især på grund af at jeg får mere energi, men til gengæld bliver utrolig skoletræt. Nu er vejret endelig dejligt. Så vil jeg gerne ud og røre mig og suge den friske luft til mig. Østre Anlæg kunne godt snart bruge et visit af mig – eller det er nok deres svaner og ænder der kan. Det er altid hygsomt at hilse på, bare man har brød nok.

Men så er det jo så belejligt at der stadig er undervisning, gymnastiksæsonen er ved sin afslutning på sit højeste, det nye arbejde i tænkefasen og bachelorprojektet netop påbegyndt. Så jeg har travlt. Rettelse: Alle studerende på AAU har travlt! Den står for mit vedkommende på aflevering i fagjournalistik nu. Heldigvis har jeg taget mig tid til at hygge med min søde veninde og spist kage/slik med projektgruppen. Den tid man ikke har, må man så tage sig.

Det handler om prioritering, og idag har jeg prioriteret veninder, projektarbejde og en gåtur i det dejlige vejr. Så har jeg fornyet energi til at gå amok med afleveringen.

Og så fik jeg købt et par små blomster til spisebordet. Nu er jeg i godt humør, og helt klar til forår.

Nåeh ja, fik da også lige sagt ja til at skrive en historie til næste nummer af Agenda. Den handler om karneval – så glæd jer. Til næste nummer. Og til karneval. Og nu vi er ved det, så husk denne måneds nummer af Agenda. Det ligger i kantinerne og på AUB, samt på Hovedbiblioteket.

20120312-213706.jpg

20120312-213719.jpg

20120312-213729.jpg

20120312-214118.jpg

Opfriskning til kedelig dag

27 feb

Sikke en kedelig regnvejrsdag, hvor Aalborg har set lidt trist ud.

Heldigvis kan friske tulipaner gøre mig i godt humør. Så gør det ikke noget at sidde og kigge ud på Ø-gaden i regnvejr.

20120227-232747.jpg

20120227-232801.jpg