Godt genbrug

20 dec

Jeg elsker genbrug og vintageting – smukke dimser, møbler, smykker og tøj. Sender altid lange blikke efter de små sidegader når jeg er i andre storbyer, for at få et glimt efter de gemte skatte og de fantastiske vintageshoppingmuligheder der er i byer som Aarhus og København. Det har vi altså ikke helt nok af i Aalborg, selvom det begynder at dukke op i højere grad – til glæde for mig og mange andre.

Og som mange allerede har fundet ud af har vi nu bl.a., i Aalborg, Bazaar KUL, Det Gyldne Dådyr og også facebook-siden “Genbrug i Aalborg omegn”. Disse steder har jeg fundet en masse godt. Jeg slæber altid masser af tøj med hjem fra KUL og tjekker ofte gruppen på facebook.

Midt i projektskrivning, og med lidt ekstra penge på lommen, fik jeg færden af en fantastisk smuk lædertaske, der har plads til både computer, diverse mapper, skrivegrej, makeup osv. Helt perfekt til jobsamtaler, taske til jobbet, og bare som pæn hverdagstaske. Jeg skrev øjeblikkeligt til ejeren af tasken på genbrugssiden, som så svarede tilbage med det samme, at den havde kostet 1100 kr. Hun fik den bare ikke brugt og solgte ud af sine ting fra gemmeren. Så jeg kunne få tasken for 250 kr.!!!

Jeg cyklede derfor en tur til et stort, flot og dyrt hus i Hasseris og hentede den flotte taske. Mit første genbrugskøb gennem “Genbrug i Aalborg omegn” var nu gjort – og jeg er derfor altid på udkig efter det næste fantastiske køb.

Jeg må dog sige, at jeg finder administratorerne meget sure og hurtige til at sætte folk på plads. Derfor er det ikke altid lige hyggeligt at bruge siden, da der (som på alle andre facebook-sider) ofte opstår bitch-fights og er da også selv blevet sat på plads og fået opslag slettet – men det er sikkert også hårdt arbejde at skulle holde styr på så mange vilde damer.

I hvert fald kan jeg kun anbefale siden til andre – så ansøg om at blive en del af gruppen – der er mulighed for nogle super gode handler. Smil!

20121220-152917.jpg

20121220-152927.jpg

Skriv en kommentar